OM BIPOLAR LIDELSE

HVORDAN SER DU PÅ DIG SELV?

Bipolar lidelse er kendetegnet ved, at du typisk oplever både manier og depressioner – og episoderne kan påvirke dit selvværd på forskellige måder.

Når du har en mani, kan du føle, at dit selvværd stiger til tops, og omvendt kan du opleve, at dit selvværd falder, når du har en depression. Det er individuelt, hvor meget selvværdet bliver påvirket under og efter en episode.

HVAD ER SELVÆRD?

Selvværd er den følelse, du har, når du fx ser dig selv som værdifuld. Dit selvværd afhænger af, hvordan du vurderer dig selv – fx om du synes, at du er et fornuftigt og godt menneske.

Nogle med bipolar lidelse oplever et lavere selvværd, fordi de vender andres fordomme mod sig selv, føler sig alene med sygdommen eller har haft dårlige oplevelser med at dele sygdommen med andre. Hvis du har et lavt selvværd, kan du, uden du tænker over det, komme til at forhindre dig selv i at gøre ting, du ellers gerne vil.

 

ROSER DU DIG SELV?

Det kan være en god idé at prøve at slippe de negative tanker om dig selv og i stedet prøve at se på det gode, du gør. Hvis du fx ikke har løst en opgave helt perfekt, kan du se på dine gode intentioner og rose dig selv for, at du gjorde dig umage.

Når du roser dig selv – også i de hårde perioder – er du med til at styrke dit selvværd. Giv fx dig selv ros for:

  • At du klarede en svær indkøbstur 

  • At du kom ud og gik en tur

  • At du så en ven eller et familiemedlem

  • At du deltog i et socialt arrangement

SELVSTIGMATISERING

Når du lever med en psykisk sygdom, kan du komme til at se mere negativt på dig selv, hvis du fx oplever fordomme og forskelsbehandling. Det bliver kaldt for selvstigmatisering. Når du stigmatiserer dig selv, kommer du typisk til at lade din sygdom være i fokus, mens du ”glemmer”, at du er meget mere end din sygdom, fx en god ven, partner eller kollega.

Selvstigmatisering kan også komme af, at du fx har set film eller serier, hvor personer med psykisk sygdom bliver vist som farlige, og det kan gøre dig nervøs for, at andre tænker sådan om dig. I nogle tilfælde kan det betyde, at du begrænser dig selv og fx ikke deltager i sociale arrangementer.

 

Hvis du skal til et socialt arrangement, kan det fylde meget, hvordan du har det på dagen, og du kan have lyst til at melde afbud. Der vil være dage, hvor du vurderer, at det er bedst at blive hjemme, mens det andre dage kan være godt for dig at komme af sted

Overvej, hvad der vil være bedst for dig, og forsøg at tænke i alternative løsninger, fx:

  • Deltag i en enkelt time i stedet for et helt arrangement

  • Spørg en ven eller et familiemedlem, om de vil tage med som støtte

  • Læg en fast tidslinje for dagen

  • Husk, at du er meget mere og andet end din sygdom

 

AFSTIGMATISERING

Det er muligt at slippe af med de selvstigmatiserende tanker, men det afhænger bl.a., hvordan du har det, og om du oplever støtte fra folk omkring dig. Tal med din behandler om dine muligheder, hvis du føler, at du begrænser dig selv på grund af din sygdom. 

Åbenhed og personlige historier om livet med psykisk sygdom er med til at skabe forståelse og modarbejde stigmatisering, så flere tør at tale åbent om, hvordan de har det. Det kan være med til at sikre, at flere får den rette diagnose og behandling, så de kan leve så godt som muligt med bipolar lidelse.

Hør, hvordan 27-årige Nanna håndterer tabu og fordomme om psykisk sygdom i podcasten Bipolar Balance her.

 

LÆS OGSÅ

BEHANDLING AF BIPOLAR LIDELSE

Bipolar lidelse er ofte kompliceret at behandle, og nogle har brug for behandling hele livet. Her får du overblikket over, hvilke typer behandling der findes til bipolar lidelse, samt hvordan et behandlingsforløb typisk kan se ud. 

Læs MERE

HVORFOR UDVIKLER MAN BIPOLAR LIDELSE?

Der er ikke kun én forklaring på, hvorfor nogen udvikler bipolar lidelse. I dag ved man, at det handler om både arv og miljø – i kombination med stress. Det er dog den arvelige del, som har størst betydning for, om man udvikler bipolar lidelse.

Man arver ikke et gen eller en egenskab, men derimod en generel genetisk sårbarhed, som øger risikoen for bipolar lidelse. Har du bipolar lidelse i din familie, øger det risikoen for at udvikle sygdommen.

For mange starter bipolar lidelse i ungdomsårene eller i tidlig voksenalder, typisk i 20-årsalderen. 30 % får den første episode, inden de er fyldt 20 år. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomer hos unge voksne, som i forvejen er i risiko for at udvikle sygdommen.

For langt de fleste, 85 %, er depression det første symptom på bipolar lidelse. Hos kun 12 % debuterer sygdommen med mani. Har du først haft én manisk episode, så er risikoen for, at du får flere mere end 90 %.

TJEK, HVORDAN DU HAR DET

Hvilket liv vil du gerne leve?
Har du en behandlingsplan?
Og holder du øje med udsving i din sygdom

Med denne spørgeguide kan du notere hver dag, hvordan du har det og på den måde holde øje med, om der er for mange eller for store udsving i dit humør.
Du får også overblik over, hvordan din søvn, din livsstil eller din behandling kan spille ind eller måske direkte trigge udsving i din sygdom.