OM BIPOLAR LIDELSE
ENDELIG FORÅR
– HVAD BETYDER DET FOR MIG MED BIPOLAR LIDELSE?
Så er foråret her – træerne springer ud, solen kigger frem og det er længe lyst. Skiftet fra mørke og vinter til lange lyse dage, kan give et boost af energi. Men for dig med bipolar lidelse, kan det også være en udfordring.
Vi har mange gange berørt betydningen af søvn og hvile. Så hvad gør man, når aftenerne er lyse, og man har lyst til at blive oppe? Og hvorfor har det overhovedet nogen betydning, at det bliver lysere?
Nogle forskere mener, at Melatonin, det hormon som hjælper dig til at sove, udskilles i mindre grad om foråret. Og som patient med bipolar lidelse er man særligt følsom overfor mangel på søvn. Forårets øgede dagslys kan altså påvirke søvnrytmen og i værste fald være forårsage en mani eller en hypomani.
Vær opmærksom på, om din sygdom påvirkes af årstiden. Nogle oplever f.eks. en øget rastløshed i det tidlige forår. For hvis du kender og aflæser tegnene, kan du tage initiativ til at forhindre følelsen i at eskalere og måske mildne eller helt undgå, at en episode udvikler sig. Lyt også til dine pårørende, hvis de observerer tegn eller ændringer.
LÆS OGSÅ
BEHANDLING AF BIPOLAR LIDELSE
Bipolar lidelse er ofte kompliceret at behandle, og nogle har brug for behandling hele livet. Her får du overblikket over, hvilke typer behandling der findes til bipolar lidelse, samt hvordan et behandlingsforløb typisk kan se ud.
Læs MEREEKSPERTENS BEDSTE RÅD, HVIS DU ER SÆRLIG FORÅRSFØLSOM
- Hold som altid fast i din behandlingsplan. Medicin hjælper imod alle dine symptomer, også mani eller hypomani. Stop aldrig pludseligt med medicinen. Tal med din behandler, hvis du har spørgsmål.
- Det kan være en god ide at monitorere, hvordan du har det. Er du bare kortvarigt i bedre/dårligere humør, mere rastløs, mere irritabel? Spørg gerne dine pårørende, om de har noget at bemærke.
- Lav og overhold en god dagsplan. Spis, træn, sov og stå op samme tid hver dag. Nyd samværet med andre, men lad dig ikke overtale til at blive for længe oppe.
- Prøv at begrænse eksponeringen for lys. Er du særlig lysfølsom, så undgå direkte sollys efter kl. 15 eller 18 – som det nu passer dig bedst.
- Soveværelset bør være helt skærmfrit. Lyset fra din telefon, fjernsyn eller IPad vil narre hjernen til at tro, at det er dag. Brug gerne sovemaske. Det bliver jo lyst tidligere og tidligere i løbet af foråret.
- Undgå at være oppe og i gang om natten. Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan mindfulness eller meditation måske være en hjælp.
- Undgå koffeinholdige drikke allerede fra om eftermiddagen. Den opkvikkende virkning kan nemlig holde sig i mange timer.
- Hold igen med alkohol, der kan forstærke dine følelser.
HVOR SKAL DU HEN PÅ SOMMERFERIE? PLANLÆG REJSEN, SÅ DU TAGER HENSYN TIL DIT INDRE UR
Hvis du lever med bipolar lidelse, er du særlig følsom overfor forstyrrelser i din søvnrytme. Hvis du skal rejse langt, være vågen i lang tid og måske rejse igennem flere tidszoner, er det vigtigt at planlægge rejsen, så den belaster dit indre ur mindst muligt.
TJEK, HVORDAN DU HAR DET
Hvilket liv vil du gerne leve?
Har du en behandlingsplan?
Og holder du øje med udsving i din sygdom
Med denne spørgeguide kan du notere hver dag, hvordan du har det og på den måde holde øje med, om der er for mange eller for store udsving i dit humør.
Du får også overblik over, hvordan din søvn, din livsstil eller din behandling kan spille ind eller måske direkte trigge udsving i din sygdom.