Det er ofte, når du har en depression, at du som følge af din sygdom kan føle dig mere glemsom, men hukommelsen kan også blive påvirket, når du har en mani. Det skyldes bl.a., at tankerne flyver rundt, og det kan være sværere end normalt at holde opmærksomheden på det samme i længere tid. Derfor er det også sværere at lære noget nyt under mani.

FORANDRINGER I HJERNEN OG USUND LIVSSTIL

Nogle forskere mener, at hukommelsesproblemerne skyldes, at der sker ændringer i hjernen. Det kan bl.a. være ændringer i hippocampus, som spiller en afgørende rolle i vores evne til at lagre minder og erindringer.

Det kan også skyldes ændringer i frontallappen, som har en vigtig betydning for vores evne til at planlægge aktiviteter, løse problemer, koncentrere os og huske.

Scanningsbilleder viser desuden, at når vores humør skifter, sker der ændringer i blodtilstrømningen til forskellige dele af hjernen.

Medicin kan dog også have bivirkninger, og der er nogen, der oplever, at medicinen påvirker deres hukommelse. Det er dog svært at skelne, om det skyldes medicinen eller selve sygdomme. Derfor er det en god idé at tale med din behandlende læge om det, hvis du oplever, at din hukommelse er meget påvirket.

FOR NOGEN BLIVER HUKOMMELSESPROBLEMERNE PERMANENTE

De ændringer i hjernen, som en svær depression kan resultere i – fx hukommelsesproblemer – kan i nogle tilfælde blive permanente. Det vil sige, at selvom du får hjælp til at komme ud af din depression, kan du risikere, at en del af hukommelsesproblemerne vil hænge ved.

Derfor er det vigtigt at komme så hurtigt som muligt i behandling, hvis du har bipolar lidelse. Når du først er i behandling, vil de episoder, du oplever, typisk være mindre voldsomme, og de vil derfor ikke gøre skade på din hjerne i samme grad, som hvis du ikke er i behandling.

Flere studier tyder dog også på, at det i nogle tilfælde med den rette behandling er muligt at genoprette de områder i hjernen, der skrumpede i forbindelse med depressionen eller manien. Det sker ved, at der bliver dannet nye nerveceller.

HVAD KAN DU SELV GØRE?

Heldigvis er der også meget, du selv kan gøre, for at bevare – eller genskabe – dine kognitive evner og styrke din hukommelse:

• Hav tålmodighed og lad vær med at presse dig selv

• Forsøg så vidt muligt at undgå stressende situationer og overbookede kalendere

• Hold tæt dialog med din behandler og vurdér sammen, hvad du – ud fra din personlige sygdomshistorik og hverdag – konkret kan gøre i din hverdag for at skåne din hukommelse

• Når du har haft en sygdomsepisode, er det vigtigt at give dig selv plads til at sunde dig i perioden efter, ved fx at sænke krav og forventninger til dig selv og prioritere søvn og pauser.

STØT DIN OPMÆRKSOMHED OG KONCENTRATIONSEVNE:

• Sørg for, at der så vidt muligt er ro omkring dig – særligt når du løser opgaver eller fører en samtale. Sluk radio, TV og mobil i de situationer.

• Undgå steder med for meget larm og forsøg fx at handle uden for myldretiden

• Hold pauser, når du læser

STØT DIN HUKOMMELSE:

• Lav faste rutiner for, hvornår du skal klare daglige gøremål som at handle ind og din medicin

• Læg dine vigtige ting på faste pladser i hjemmet og i tasken, fx pung, mobil og nøgler

• Brug din kalender aktivt – både til at holde styr på kommende aftaler, og til at huske hvad der er sket

• Brug påmindelsesfunktionen i din telefon til at huske dine aftaler og daglige gøremål

GODE RÅD TIL HVERDAGEN MED HUKOMMELSESPROBLEMER:

Det kan være svært at huske simple ting i hverdagen, som hvad du skal handle ind, og hvad din nye kollega hedder. For nogen hjælper det at finde på sætninger om de ting, de skal huske.

Hvis du skal købe Mælk, Rugbrød og Kylling, kan du lave en sætning, der lyder: Mine Rynker er Kæmpe. Så kan du gå i supermarkedet og se dig selv med kæmpe rynker, mens forbogstaverne hjælper dig med at huske, hvad du skal købe.

Du kan gøre det samme med navne. Når du møder et nyt menneske, kan du finde på en sætning, hvor personen gør noget, der har samme begyndelsesbogstav. Fx Søren elsker at Synge. Det vil gøre det nemmere at huske Sørens navn, hvis du kan huske, at det starter med S.

FØLG MED I DIN SYGDOM

Det er altid en god idé at forsøge at følge med i din sygdom. Vi har lavet en spørgeguide, der giver dig mulighed for at notere, hvordan det går med din sygdom, så du nemmere kan følge med i opture og nedture. Og så du kan kontakte din læge, hvis du ser tegn på, at du er deprimeret, manisk eller af andre grunde har brug for at tale med din læge og vurdere, om du får den rette behandling.

Du finder spørgeguiden her: https://bipolarbalance.dk/sporgeguide/

KILDER:

https://www.psykiatrien.rm.dk/patient/patientinformation/afdeling-for-depression-og-angst/information-om-kognitive-vanskeligheder-ved-bipolar-lidelse/

Cognitive and neurological impairment in mood disorders; Cherie L. Marvel, PhD* and Sergio Paradiso, MD, PhD

Department of Psychiatry, University of Iowa Hospitals and Clinics, Roy J. and Lucille A. Carver, College of Medicine, Mental Health Clinical Research Center, 200 Hawkins Drive, W278 GH, Iowa City, IA 52242-1057, USA

https://www.isbd.org/Files/Admin/Cognition-Booklet.pdf

https://www.medicalnewstoday.com/articles/314328#mood-and-memory

https://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-kan-skade-hjernen

https://www.psykiatrien.rm.dk/patient/patientinformation/afdeling-for-depression-og-angst/information-om-kognitive-vanskeligheder-ved-bipolar-lidelse/