OM BIPOLAR LIDELSE

 

SEN DIAGNOSE

 

MANGE ÅRS FORSINKELSE I DIAGNOSEN BIPOLAR LIDELSE

Diagnosen bipolar lidelse stilles ofte mange år efter, at de første symptomer viser sig. Sygdommen er kendetegnet ved perioder med mani, hypomani, depression og blandingstilstande, adskilt af stabile perioder med få eller ingen symptomer. I gennemsnit går der 8–9 år fra symptomdebut til diagnosen stilles. I denne periode kan man opleve gentagne sygdomsepisoder, indlæggelser og påvirkning af både psykologisk og social trivsel, herunder arbejde, uddannelse og relationer til pårørende.

ARV ØGER RISIKOEN – MEN ER IKKE HELE FORKLARINGEN

Arv spiller en væsentlig rolle ved bipolar lidelse. Man arver ikke selve sygdommen, men en sårbarhed, som kan føre til udvikling af sygdommen. Jo større sårbarhed, desto mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsperiode. Risikoen for bipolar lidelse øges med ca. 10 %, hvis forældre eller søskende er ramt, og med 70–80 % hvis en enægget tvilling har sygdommen. Symptomer opstår ofte i slutningen af teenageårene eller i tyverne, men diagnosen stilles typisk senere. Mange er fortsat ikke korrekt diagnosticeret, blandt andet fordi sygdommen kan være vanskelig at identificere, selv for erfarne læger.

NÅR DEPRESSION OVERSKYGGER DE ANDRE SYMPTOMER

De mest fremtrædende og belastende symptomer er ofte depressive, og det er derfor typisk depression, der får en til at søge hjælp. Hypomani og mani kan være svære at genkende, da man ofte ikke opfatter det som sygdom, men snarere som øget energi og velbefindende. Omgivelserne bemærker derimod ofte ændringer i tempo og adfærd. Mani forbindes ofte med glæde, energi og kreativitet, men kan også være præget af indre uro, irritabilitet og utålmodighed. Det er derfor vigtigt at få beskrevet alle symptomer for at skabe et så præcist billede som muligt.

DERFOR FORVEKSLES BIPOLAR LIDELSE MED DEPRESSION

Sygdomsforløbet kan gøre diagnosen vanskelig. Hypomani eller mani kan være kortvarig eller kun forekomme én gang, mens depressive episoder ofte varer længere, typisk 2–6 måneder. Søger man hjælp i den depressive fase, rettes fokus naturligt mod depression. Da depression er en langt hyppigere lidelse, og symptomerne er de samme ved unipolar og bipolar depression, forveksles de ofte. Depression kan opstå gennem hele livet, men debuterer typisk i 20–30-årsalderen. Ved bipolar lidelse ses symptomer ofte tidligere, allerede i teenageårene eller tidligt i tyverne.

KONSEKVENSERNE AF EN SEN DIAGNOSE

Studier viser, at patienter med bipolar lidelse kan have psykiatriske symptomer allerede som 17-årige, modtage første behandling omkring 22-årsalderen og først få diagnosen omkring 37-årsalderen. Den lange forsinkelse kan forværre sygdommen og påvirke livskvalitet og relationer negativt. Mange behandles i denne periode med antidepressiv medicin, fordi tilstanden tolkes som unipolar depression. Denne behandling tager ikke højde for maniske udsving og kan i nogle tilfælde øge tilbøjeligheden til dem.

DEN RETTE BEHANDLING KRÆVER DEN RETTE DIAGNOSE

Korrekt behandling indebærer stemningsstabiliserende medicin, som reducerer både maniske og depressive episoder og kan anvendes både akut og forebyggende. Ved mistanke om bipolar lidelse bør man henvises til en praktiserende psykiater eller en psykiatrisk afdeling med speciale i bipolar lidelse. Udredningen kræver et grundigt, struktureret interview, hvor pårørende med fordel kan inddrages, da de ofte kan bidrage med vigtige beskrivelser af forløb og adfærd. Behandlingen omfatter også psykoedukation, psykoterapi og målrettede samtaler, der hjælper med at forstå og håndtere sygdommen i hverdagen.

TJEK, HVORDAN DU HAR DET

Hvilket liv vil du gerne leve?
Har du en behandlingsplan?
Og holder du øje med udsving i din sygdom

Med denne spørgeguide kan du notere hver dag, hvordan du har det og på den måde holde øje med, om der er for mange eller for store udsving i dit humør.
Du får også overblik over, hvordan din søvn, din livsstil eller din behandling kan spille ind eller måske direkte trigge udsving i din sygdom.