OM BIPOLAR LIDELSE

 

DER ER INGEN ENKEL FORKLARING PÅ OVERVÆGT

 

Hvorfor er det så svært at holde vægten?

Kender du det? Du gør dig umage med at spise sundt og bevæge dig. Og alligevel er det svært at holde vægten? Men lidt for meget af det gode, er ikke nødvendigvis den eneste forklaring på, hvorfor vægten ændrer sig. Kroppen og sindet arbejder tæt sammen og forskning viser, at både gener, hormoner, medicin og livsomstændigheder spiller ind. Det handler altså ikke alene om viljestyrke!

Der er ingen enkel forklaring på overvægt

ET ENKELT STYKKE CHOKOLADE SKADER DA IKKE

Vi spiser ikke kun, når vi er sultne. Vi spiser også, når vi skal hygge os eller fejre noget og for at opnå positive følelser som nydelse og afslapning. Men vi spiser også for at dæmpe negative følelser som uro, stress, ængstelse, vrede, sorg, kedsomhed, ensomhed og oplevelse af lavt selvværd. Når vi trøstespiser kan det give psykisk ro og velvære. Det er ikke et tegn på svaghed, men et udtryk for, at du forsøger at passe på dig selv. At blive bevidst om disse mønstre er første skridt mod at finde nye strategier, der også kan give dig ro og velvære.

NEDSAT ENERGIFORBRUG OG MANGELFULD EGENOMSORG

Når man lider af en psykiske lidelse, kan det være svært at finde energi og overskud til fysisk aktivitet. For nogle betyder det, at for meget tid tilbringes stillesiddende, at der forbrændes for få kalorier og at risikoen for overvægt derfor stiger.

Hertil kommer en tendens til mangelfuld egenomsorg. For mange kan det være svært at passe ordentligt på sig selv. Og måske er man heller ikke så opmærksom på at træffe de sunde valg. Sygdommen kan også give en følelse af, at man ikke er værd at passe på og drage kærlig omsorg for.

 

MEDICINSK BEHANDLING OG ØGET VÆGT

Det er velkendt, at den medicinske behandling kan være en medvirkende årsag til vægtøgning.

Nogle grupper af medicin har vægtøgning som en ofte forekommende bivirkning. Din behandler vil afveje disse bivirkninger sammen med dig, når du påbegynder behandlingen. Hvis du alligevel oplever bivirkninger, f.eks. at du tager på, kan du tale med din behandler om valget af din medicin, og sammen kan I vurdere, om der findes bedre alternativer. Der findes forskellige og helt specifikke typer af medicin til netop din lidelse, så der skal bruges tid på at finde den bedste medicinske behandling til netop DIG.

I en akut fase er det vigtigst at få selve sygdommen og dens symptomer under kontrol. Den forebyggende medicin kan justeres efterfølgende, når du har fået det bedre. Vær derfor opmærksom på, at den akutte og den forebyggende fase er to helt forskellige situationer.

HVORNÅR VEJER JEG FOR MEGET

En definition kan være et BMI på mere end 25 (Body Mass Index > 25 kg/m2) altså vægt divideret med højde i cm. Er du fx 175 cm høj og vejer 65 kg ser regnestykket således ud: 1,75 x 1,75 = 3,06 divideret med din vægt: 21,24 i BMI.

HVORDAN PÅVIRKER MEDICINEN VÆGTEN VED BIPOLAR LIDELSE?

Der er flere årsager til vægtøgning forårsaget af psykofarmaka. Flere lægemidler kan øge dit blodsukkerniveau eller påvirke kroppens stofskifte, hvilket kan føre til, at kroppen lagrer mere fedt. Andre kan direkte øge appetitten, hvilket gør det sværere at kontrollere kalorieindtaget. Derudover påvirker medicinen også energiniveauet. Under maniske episoder sover man ofte meget lidt og har et ekstremt højt energiniveau, hvilket forbrænder mange kalorier. Medicinen virker ved at dæmpe disse symptomer og normalisere søvnmønsteret. Denne beroligende effekt kan resultere i et lavere energiforbrug, som, hvis det ikke matches med en justering i kosten, kan føre til vægtøgning.

 

ER DER KOMMET LIDT EKSTRA PÅ SIDEBENENE – SMÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN STOR FORSKEL

Beslutningen om at tabe sig skal komme fra dig selv. Hvis der er kommer lidt ekstra på sidebenene kan du prøve at tænke over, om du har ændret ved din livsstil? Er du måske holdt op med at cykle på arbejdet, fordi det er vinter. Eller har du spist mere take away, fordi der ikke har været overskud til at lave mad? Husk, at kan man ændre vaner den ene vej, kan man også ændre vaner den anden. Specielt hvis man er opmærksom.

Man skal være opmærksom på, at flydende kalorier er lige så vægtøgende som de faste. Man skal være opmærksom på, at flydende kalorier er lige så vægtøgende som de faste. Pas på med at drikke for mange sodavand, energidrik eller juice – de indeholder ofte meget sukker.

Hvis du ønsker at ændre dine kost- eller måske motionsvaner, er det vigtigt at starte i det små. Forestil dig en trappe med lave trin – ikke en stige med store skridt. Måske kan du gå en kort tur, lave én sund ret om ugen eller finde en vane-buddy, som du kan dele dine mål med. Det handler ikke om perfektion, men om bevægelse i den rigtige retning.

SMÅ SKRIDT MOD BEDRE VANER

Skab struktur omkring måltider
Hvis du spiser regelmæssigt og får nok næring i løbet af dagen, er du mindre tilbøjelig til at falde i “snack-fælden” om aftenen. Sørg for:

  • 3 hovedmåltider og evt. 1-2 sunde snacks
  • Nok protein og fibre som mætter godt

 

Gør det sværere at få fat i snacks
Det lyder simpelt, men det virker:

  • Køb ikke chokolade eller chips hjem “til nødstilfælde”
  • Læg snacks uden for synsvidde (eller i en besværlig skuffe)
  • Hav i stedet sunde alternativer klar, fx nødder, gulerødder eller frugt

 

Hvornår og hvorfor du får lyst til at trøstespise?
Første skridt er at blive bevidst om, hvornår og hvorfor du får lyst til at snacke eller trøstespise. Er det:

  • Når du er stresset?
  • Når du keder dig?
  • Når du føler dig ensom eller overvældet?

At føre en lille dagbog kan hjælpe med at identificere mønstre.

 

Find andre måder at trøste dig selv
Hvis du bruger mad som trøst, så prøv at finde ikke-spiselige alternativer, der kan give samme ro eller glæde:

  • Gå en tur
  • Lyt til musik eller en podcast
  • Ring til en ven
  • Lav en kort mindfulness-øvelse

 

Brug en “pause-strategi”
Når trangen melder sig, så prøv at udsætte handlingen i 10 minutter. Spørg dig selv:

  • “Er jeg sulten – eller er det noget andet, jeg har brug for lige nu?”
  • Ofte forsvinder trangen, hvis man lige giver sig selv lidt tid

TJEK, HVORDAN DU HAR DET

Hvilket liv vil du gerne leve?
Har du en behandlingsplan?
Og holder du øje med udsving i din sygdom

Med denne spørgeguide kan du notere hver dag, hvordan du har det og på den måde holde øje med, om der er for mange eller for store udsving i dit humør.
Du får også overblik over, hvordan din søvn, din livsstil eller din behandling kan spille ind eller måske direkte trigge udsving i din sygdom.