OM BIPOLAR LIDELSE

 

PÅ BIPOLARBALANCE.DK BLIVER VI VED MED AT VENDE TILBAGE TIL DE TRE TEMAER; SØVN, BEVÆGELSE OG BEHANDLING

 

Og det er fordi, det er netop de tre handlinger, der har størst betydning for at leve så godt et liv som muligt med bipolar lidelse.

Som sagt er det helt afgørende at følge den behandlingsplan du har aftalt med din læge, at holde fast i en god søvnrytme og at bevæge dig. Det er derfor vi hen over sommeren vil kredse om netop de tre temaer.

Når det er sagt, så husk, at vi alle sammen er forskellige, at vi orker forskelligt og at vi har gode og dårlige dage. Så fortvivl ikke, hvis selv små handlinger synes uoverskuelige lige netop i dag. Måske er i morgen bedre – husk på, at selv små aktiviteter er bedre end ingen.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT TAGE SIN MEDICIN? – JEG HAR DET JO GODT

Det kan virke ligegyldigt at tage sin medicin, når man har det godt. Men medicinen er med til at holde dig i bedst mulige mentale form, og den har en forebyggende virkning på udsving i din sygdom. Så pas på med at droppe din medicin eller at tage den uregelmæssigt. Det kan have store konsekvenser for både dig selv og dine nærmeste. Derfor kommer vi hen over sommeren med små tips til at huske medicinen.

Læs mere her

EN FAST SØVNRYTME ER SÆRLIG VIGTIG FOR DIG MED BIPOLAR LIDELSE

En god nats søvn har betydning for dit velvære og dit fysiske og mentale overskud i løbet af dagen. Det er nemlig mens du sover, at kroppen restituerer og genopbygger.

Den gode nattesøvn er særlig vigtig for dig med bipolar lidelse. Din tilstand har godt af forudsigelighed og en fast indarbejdet døgnrytme. Følg med og få input og ideer til en forbedret søvn.

Læs mere her

LÆS OGSÅ

BEHANDLING AF BIPOLAR LIDELSE

Bipolar lidelse er ofte kompliceret at behandle, og nogle har brug for behandling hele livet. Her får du overblikket over, hvilke typer behandling der findes til bipolar lidelse, samt hvordan et behandlingsforløb typisk kan se ud. 

Læs MERE

SELV LIDT BEVÆGELSE ER BEDRE END INGEN

Motion er godt. Det ved vi, og alligevel er det bare svært at få passet ind. Er man træt og modløs kan det nærmest virke uoverkommeligt. Men fortvivl ikke – der skal meget lidt til, for at gøre en forskel. Faktisk er det sådan, at bare lidt fysisk bevægelse kan øge velværet, mindske træthed og følelsen af ikke at have nogen energi.

Så husk dig selv på, at al bevægelse er bedre end ingenting. Hen over sommeren sætter vi fokus på bevægelse og kommer med ideer og inspiration til små aktiviteter.

Læs mere her

ER DU PÅRØRENDE TIL EN PERSON MED BIPOLAR LIDELSE?

Så spørger du måske dig selv, hvordan du bedst kan støtte og hjælpe. Herfra lyder rådet: Lyt, støt og vær klar til at træde til, når der er brug for dig. Måske kan du hjælpe med at skabe rammerne for de sunde valg. Få gode ideer til, hvordan du kan motivere og sætte gang i gode vaner.

Læs mere her om rollen som pårørende

TJEK, HVORDAN DU HAR DET

Hvilket liv vil du gerne leve?
Har du en behandlingsplan?
Og holder du øje med udsving i din sygdom

Med denne spørgeguide kan du notere hver dag, hvordan du har det og på den måde holde øje med, om der er for mange eller for store udsving i dit humør.
Du får også overblik over, hvordan din søvn, din livsstil eller din behandling kan spille ind eller måske direkte trigge udsving i din sygdom.